Anmeldelser af FRAGT

Velkommen til den gentænkte teateranmeldelser af forestillingen FRAGT. 

Om forestillingen: 

”Fragt” er en unik oplevelse, der blander industrikultur med koreografi, hverdag med poesi, film med teater og blide bølgeslag med råbekor. Udflugten er scenekunst uden for teatrets traditionelle scenerum – her får du nye øjne på din by.

Vi fragter dig rundt i havnens eventyrlige landskab – på gå-ben, i lastbil og med båd. Her kommer du med ind i den del af havnen, hvor der normalt ikke er adgang. Vi trækker dig ud i verden med de globale varestrømme og bringer produkter og menneskelige fortællinger hjem i lasten.

En oplevelse - tre synsvinkler

af Trine Wøldiche, Louise Fogh Christiansen og Kyla Andersen

Et fragtbrev til Fragt

Gør det usynlige synligt

af Kyla Andersen

Læs hele anmeldelsen på Gentænk teateranmeldelsens Facebook-side

En hæs ode til Aarhus Havn

Af Louise Fogh Christiansen - Gnaven Dramaturg

Jeg har aldrig tænkt på, hvad der mon skjuler sig indeni en fragtcontainer
Jeg har nok aldrig tænkt på det, fordi jeg egentlig godt ved det i forvejen

Jeg har heller aldrig tænkt på, hvor mange oppustelige grise, der kan være i en Mærsk- container… men jeg ved godt, at vi eksporterer svin i (over)rigelige mængder

Jeg ved godt, at vi her i landet ynder en ”bette” chokolade til kaffen; og jeg ved godt, at den er håndplukket i de varme lande til spotpris
- det behøver jeg ikke endnu en afrikansk karikatur, der dratter om i et bjerg af sheanødder, til at minde mig om.

Jeg har aldrig tænkt på, hvorfor den historie irriterer mig! Det tænker jeg på efter ”Fragt”.

Aarhus Teater! - Jeg tænker at 3 timer er lang tid

Selvom jeg holdes flydende af en international krigsveteran anno 1944, og selvom jeg fragtes rundt i tørvejr (for det meste), kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad vandringsforestillingen ”Fragt” egentlig vil mig?

Er jeg på virksomhedsbesøg, på turistrundfart, del af en kunstinstallation, med i et folkeligt opdragelsesprojekt, eller er jeg i teatret?

Jeg tænker på, at ”Fragt” egentlig er mest vedkommende når containerne mæsker sig balletagtigt i regnen til kling, klong og klang- musik uden moralske overtoner -

Jeg tænker, det har været (for) dyrt at orkestrere ”Fragt”
Jeg tænker, at ”Fragt” sikkert var en god ide på tegnebrættet
Jeg tænker, ”Fragt” har et kommunikationsproblem
Jeg tænker, ”Fragt” sidder fast mellem to stole.
Jeg tænker, ”Fragt” VIL mig for meget og derfor ender med at GIVE mig for lidt

Jeg tænker stadigvæk, at 3 timer er (for) lang tid

Regnen tordner på min blå sikkerhedshjelm, og mens jeg kigger over på havnens monstermaskiner
til tonerne af violinmusik og megafonmoral,
tager to stjerner form på himlen.
de andre forbliver usynlige på denne aften, hvor jeg efter 3 timer i selskab med Aarhus Teater,
først og fremmest tænker, at (vandrings)forestillinger er trælse,
når det regner (med moral).