Anmeldelser af Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet

Om forestillingen: 

Årets familiebrag på Store Scene er den fortryllende historie om eventyrlandet Narnia.

Her sættes hele fantasien i spil, når de fire søskende Peter, Susan, Edmund og Lucy installeres af deres mor på et mystisk engelsk gods. Under en gemmeleg opdager de ved et tilfælde indgangen til Narnia i et garderobeskab, og sammen træder de ind i en magisk verden med talende dyr, skovguder, dværge og kæmper.

Narnias magi vækkes til live

Af Trine Wøldiche

Narnia er en familieforestilling. Teater for både børn og voksne. Derfor skal den også anmeldes til begge grupper. Her er en videoanmeldelse i børnehøjde og en skreven anmeldelse til den voksne, der gerne vil vide lidt mere.

 

Narnias magi vækkes til live

Løven, heksen og garderobeskabet er nok den mest kendte af alle fortællingerne om Narnia. Langt de fleste kender den især fra filmversionen og nogle har måske også læst C.S. Lewis’ bøger.
Nu kan Narnia opleves live på Aarhus Teaters Store Scene, hvor den er årets familieforestilling. En fortælling iscenesat med masser af eventyrlige væsner, fine detaljer og et lys- og lydbillede, som for alvor gør oplevelsen magisk!

Løven, heksen og garderobeskabet

Instruktør Frede Guldbrandsen har – med Glyn Robbins’ velkomponerede dramatisering af C.S. Lewis’ fortælling fra 1950 – skabt en fin balance mellem det søde, det uhyggelige og det eventyrlige.

Det er fortællingen om Løven, heksen og garderobeskabet. Om de fire søskende – Peter, Susan, Edmund og Lucy – der opdager en anden verden bag pelsfrakkerne i et gammelt garderobeskab (og hvilket kæmpe garderobeskab, Aarhus Teater har skabt til lejligheden!). En verden, hvor de er forudbestemte til at kæmpe mod det onde og redde det gode.

Alle de kendte væsner fra C.S. Lewis’ bog vækkes til live på Aarhus Teaters Store Scene. Ikke kun ved hjælp af Camilla Bjørnvads fortryllende scenografi og smukke kostumedesigns – hvor især Isheksen, ulvene og faunen Hr. Tumnus er helt formidable i deres udformning – men også gennem de forskellige væsners særegne måde at bevæge sig på.

Der ligger en tydelig og velovervejet instruktion bag hvert enkelt dyr og hver enkelt persons bevægelser.
Løven Aslan i Jacob Madsen Kvols’ (til formålet meget passende) høje skikkelse bevæger sig rullende, som en gigantisk skabning, der skal bane sig plads på sin vej frem. Mette Døssings isheks er på samme tid krumrygget af ondskab og altfavnende med sine arme, der hele tiden rækker ud og indfanger alt omkring sig. Og Anne Plauborg, som det yngste barn Lucy, nærmest sitrer af begejstring, mens hun med barnligt store øjne stirrer på den ukendte verden med forventningen lysende ud af hele sin krop.

Eventyrlys og mystiske lyde

Narnia på Aarhus Teater er en gennemført og veltilberedt teateroplevelse for både voksne og børn. Og det er gennem brugen af lys og lyd, at det i særklasse bliver eventyrligt.

Lysdesigner Anders Kjems opridser med spots og brug af farver alle stemninger fra glæde til frygt. Han skaber isvinter med sit kolde, hvide lys og dryssende sne i blå farver langs bagvæggen. Han skaber forår og varme med gyldent lysskær og udkig over vandet med blågrønligt lys, som havet på en solskinsdag, da Peter sammen med Aslan skuer ud over Narnia.
Men det hele ville ikke have opnået sin fulde effekt uden akkompagnement fra Lars Gaardes lyddesign og Klaus Risagers musik. For der er få ting, der kan være så stemningsskabende som de rette lydeffekter. Dørens knirken på garderobeskabet, lyden af vinter (og ja, den findes åbenbart) eller fornemmelsen af forår med fuglekvidder og vand, der risler. Med et tungt, melodisk beat understeges jagten på Aslan, når kampen mellem det gode og det onde for alvor tager fart. Det er ekstremt effektfuld og underspillet på samme tid.

Hele tiden optræder både lys og lyd som noget sekundært i fortællingen. Men alt imens publikum – både børn og voksne – har deres fokus rettet mod skuespillerne på scenen, så skaber lys og lyd en helt særlig dimension til den magi, som Narnia forventes at byde på.

Og Narnias univers bliver for alvor bragt til live på Aarhus Teater!

Forfatter: C.S. Lewis. Dramatisering: Glyn Robbins. Instruktion: Frede Gulbrandsen. Scenografi og kostumer: Camilla Bjørnvad. Komponist/musiker: Klaus Risager. Lys: Anders Kjems. Lyd: Lars Gaarde.
Medvirkende: Anne Plauborg, Mikkel Becker Hilgart, Jacob Madsen Kvols, Mette Døssing, Anders Baggesen m.fl.
Spiller på Aarhus Teater, Store Scene til 13. januar 2018.

Anmelderspillet om Narnia

Af Camilla Boutrup Mathiasen

Efter inspiration fra Aarhus Teaters program til forestillingen, som består af et brætspil om fortællingen.
Spørgsmålene er her besvaret som anmelder Camilla B. Mathiasen ville svare på dem i et spil på samme spilleplade. Hendes svar står i kursiv.

Print din egen udgave af spillet 

1. Hvordan var det at se Narnia på Aarhus teater?

  • Lidt uhyggeligt. (gå 1 felt frem)
  • Helt vildt sjovt. (gå 2 felter frem)
  • Kedeligt. (bliv stående)

2. Har du selv fået lyst til at besøge landet Narnia?

  • Ja, jeg prøver at gå ind i alle garderobeskabe jeg kommer forbi, men det virker ikke. (gå to felter frem)
  • Nej, det er for uhyggeligt. (gå 1 felt frem)

3. Du møder Hr. Tumnus, er han:

  • En uhyggelig børnelokker? (bliv stående)
  • En sød favn der ofre sig for dig? (gå et felt frem)
  • En skuespiller i et underligt kostume? (slå et slag mere) underligt og VELLYKKET kostume

4. Du fortæller din familie om garderobeskabet til Narnia, hvad siger de? -

  • De tror ikke på mig. (bliv stående)
  • De fortæller at de også godt kunne lide forestillingen i teateret. (gå 2 felter frem)
  • De siger jeg er underlig igen. (bliv stående)

5. Hvis du mødte Lucy i virkeligheden ville du:

  • Fortælle hende at hun er sej. (gå 1 felt frem)
  • Blive overrasket – hun findes jo ikke? (Gå 1 felt frem)

6. Hvis du mødte is-heksen i virkeligheden ville du:

  • Løbe væk fordi hun er så uhyggelig? (vent en omgang)
  • Spørge hende hvorfor hun har sort tøj på, når hun skulle være en hvid is-heks? (Slå igen)
  • Fortælle hende hun er ond og skal lade Narnia være i fred? (Gå to felter frem)

7. Hvis du mødte hende der spillede Susan i virkeligheden ville du: -

  • Fortælle hende at hun er sej. (gå et felt frem)
  • Spørge hende hvorfor hun lod som om hun var en anden. (bliv stående)
  • Spørge hende hvad hun hedder i virkeligheden. Måske er det faktisk Susan? (gå et felt frem)

8. Hvis du mødte Aslan i virkeligheden ville du:

  • Fortælle ham at hans brøl lød lidt mekanisk (gå et felt frem)
  • Spørge om jeg også må få en flyvetur på hans ryg. (gå et felt frem)
  • Fortælle ham at hans kostume ikke helt lignede en løve. (gå et felt frem)

9. Hvis du mødte Hr og Fru Bæver i virkeligheden ville du:

  • Give dem et kram, fordi de var så søde. (gå 2 felter frem)
  • Spørge om jeg må prøve deres bæver-haler. (gå 2 felter frem)
  • Spørge dem hvad de hedder i virkeligheden. (gå 2 felter frem)

10. Var forestillingen for lang?

  • Ja jeg kedede mig nogle gange. (gå 2 felter frem)
  • Nej den var spændende. (gå 2 felter frem)

11. Var der en karakter du ikke troede var ægte? (hvilken?)

  • Ja. (slå igen)
  • Nej. (slå igen) På trods af at Lucie, Edmund, Susan og Peter lige skulle spilles varme.

12. Hvordan var lyset på scenen?

  • Flot og magisk. (ryk 2 felter frem)
  • Træls og forvirrende. (ryk 1 felt frem)
  • Det lagde jeg slet ikke mærke til. (bliv stående)

13. Hvordan er det at man kan spille spillet når man kommer hjem? -

  • Underligt. Historien er jo slut. (gå 1 felt tilbage)
  • Sjovt. (gå 1 felt frem)
  • En god idé, jeg vil spille tit. (gå 2 felter frem)

14. De farlige scener i forestillingen var:

  • For uhyggelige. (gå 1 felt frem)
  • Ikke uhyggelige nok. (gå 2 felter frem)
  • Det ved jeg ikke, jeg så ikke efter. (bliv stående)
  • Tilpas uhyggelige. (Bliv stående)

15. Har du lyst til at komme i teateret igen og se noget andet?

  • Ja meget gerne. (gå 1 felt frem)
  • Nej det har jeg ikke lyst til. (gå 1 felt frem)

16. Kan du nævne 3 ting fra forestillingen der ikke var særlig godt?

  • Ja. (bliv stående) At is-heksen var hvid, Aslans kostume virkede ufærdigt og som om det ville for meget, julemanden i blåt.
  • Nej. (slå igen)

17. Da is-heksen ofrede Aslan var det:

  • Uhyggeligt og jeg turde næsten ikke se. (slå igen)
  • Slet ikke uhyggeligt. (slå igen)
  • Andet? (slå igen)

18. Hvordan var det at julemanden var blå i forestillingen?

  • Underligt. Hans tøj skal være rødt. (gå 1 felt frem)
  • Skørt, men jeg kunne godt lide det. (gå 1 felt frem)
  • Okay, det var jo bare en historie. (gå 1 felt frem)

19. Hvilken en af karaktererne troede du mest var ægte? (gå 2 felter frem efter svar) Hr. Tumnus

20. Jeg kunne ikke lide forestillingen fordi:

  • Den var for uhyggelig. (gå 2 felter)
  • Den var for kedelig. (gå 2 felter)
  • Jeg kunne godt lide den. (bliv stående)

21. Er der noget du gerne vil fortælle om din oplevelse med Narnia?

  • Ja (fortæl) (gå 2 felter) Virker som en velvalgt familieforestilling, især op til jul, hvor hygge, sne og gode historier er essentielle.
  • Nej (bliv stående)

22. Kan du nævne 3 ting fra forestillingen der var godt?

  • Ja. (slå igen) Scenografien, lyssætningen og især Anne Plauborg som Lucy
  • Nej. (bliv stående)

23. Hvis du selv kom til Narnia ville du:

  • Besejre den onde is-heks og regere Narnia. (gå 2 felter frem)
  • Blive overrasket, Narnia er jo bare en historie? (gå 2 felter frem)

24. Narnia var en god forestilling fordi:

  • Jeg troede virkelig på det jeg så. (slå igen)
  • Kostumerne var rigtig flotte. (slå igen)
  • Skuespillerne var dygtige. (slå igen)

25. Det var sjovt at være i teateret fordi:

  • Det var en god forestilling. (slå igen)
  • Jeg fik slik. (slå igen)
  • Jeg kan godt lide dem jeg var afsted med. (slå igen)
  • Det var et flot sted. (slå igen)
  • Historien endte lykkeligt. (slå igen)

26. Hvordan så landet Narnia ud på scenen?

  • Flot og magisk. (slå igen)
  • Kedelig og grim. (gå 2 felter tilbage)
  • Uhyggelig. (gå 1 felt frem)
  • Julet. (gå 1 felt frem)

27. Mindede Narnia dig om en anden historie du kender?

  • Ja. (slå igen) Løvernes konge, Biblen og Jesus’ korsfæstelse
  • Nej. (bliv stående)

28. Under forestilling var de jeg havde med:

  • Helt optaget af forestillingen. (gå 1 felt frem)
  • Helt optaget af mig. (gå 1 felt frem)
  • Helt optaget af noget andet. (gå 1 felt frem)

29. Hvis du kunne invitere nogen med ind for at se forestillingen, ville det være:

  • Mine venner. (Gå 2 felter frem)
  • Min mor og far. (Gå 2 felter frem)
  • Mine bedsteforældre. (Gå 2 felter frem)
  • Hele min klasse. (Gå 2 felter frem)
  • Alle jeg kender. (Gå 2 felter frem)
  • Ingen – jeg gider ikke se den igen. (gå 2 felter frem)

30. Hvis du kunne, ville du så tage din ind og se forestillingen igen?

  • Ja. (gå 2 felter frem og svar på nr. 31 i næste runde)
  • Nej. (bliv stående i 2 runder og ryk så til felt 31 og svar)

31. Hvor mange stjerner ville du give forestillingen, hvis du var anmelder? 

  • 1, 2, 3, 4, 5, eller 6? (gå direkte i mål)

"Den var virkelig virkelig virkelig god!"

Af Rikke Frigast Jakobsen

Anmelder Rikke Frigast har haft sin lillebror Mads med i teatret for at se Narnia. Det er blevet til en samtaleanmeldelse mellem to søskende - Mads på 13 og Rikke på 25.

Narnia set gennem en teenagers perspektiv

Af Frederikke S. Jacobsen

At være barn igen

Til lyden af små børnehost, sætter jeg mig som en kæmpe på mit sæde blandt de mange små mennesker. Det er helt tydeligt en familieforestilling, og aldersgennemsnittet er helt nede at skrabe. Med mine 25 år og knap 1.62 meter i højden, er det meget lang tid siden, at jeg har følt mig både gammel og stor.

Sætninger som: ”Hvornår begynder det?”, ”Jeg kan næsten ikke se scenen”, ”Ej, stolene knirker!” indleder starten på familieforestillingen, Narnia. I dag er det det mest ærlige publikum, der skal se og bedømme forestillingen iscenesat af Frede Gulbrandsen. Dette publikum er noget ganske særligt. For de bidrager til en stemning blandt publikum, hvor følelserne sidder helt ude på tøjet. Og hvor de lader sig medrive, give sig hen og opleve forestillingen med naivitet.

Sandheden hører man fra børn (og fulde mennesker), hvilket reaktionerne til forestillingen bar præg af. Stærke udbrud af grin, klap og skrig. Alle de barnlige følelser fik afløb, og her var forestillingen særligt tilpasset de små mennesker i salen. I flere tilfælde sad jeg i min voksne verden med mit voksne, kritiske syn og dømte. For det er jo dét, som vi voksne kan. Vi kan møde verdenen med de fordomme og al den viden og skepsis, som kommer med årerne.

På trods, rørte det mig, da isdronningen døde: Storesal blev fyldt med en hjertelig glæde. Den der uskyldige, dejlige og naive barneglæde fyldt med grin og klap. Og de jublede og smilede, da dronningerne og kongerne fik deres kroner på. Gennem reaktionerne som disse dejlige, barnlige og helt simple udbrud, formår Narnia at skabe et teaterstykke tilegnet børnene. Og særligt tilegnet deres barnlige univers og sind. Derfor var den lettilgængelige og forståelige scenografi af Camilla Bjørnvad et stærkt virkemiddel til at mindes og forstå dette univers. Overdimensionerede møbler, farverige dyrekostumer, et roterende landskab og simple melodier satte stemningen og introducerede en voksen sjæls til minderne om de tidligere barnlige, simple år.

Alligevel undrede jeg mig over, at isdronningen altid skulle stoppe musikken med store armbevægelser, og at løven var knap så majestætisk, som jeg husker den beskrevet. Til tider var det kostumerne og instruktionen af skuespillerne meget karikeret og overdrevent, selvom det også er det, der skal til for at fortælle en historie til børn. Simpelt, men stort. Og når det så er sagt, så skulle der nu heller ikke gå længe, før jeg begyndte at se forestillingen gennem børneøjne. Så jeg sad dér som en kæmpe i Storesal blandt de små mennesker og huskede tilbage til klæd-ud-lege.

Alt var mere enkelt, men så meget større. Og det er netop dét, som Narnia formår at skabe. For mine barnlige følelser blev forstærket, og jeg fik sværere ved at skelne mellem mit fordomsfulde voksne-jeg og mit naive barnlige-jeg. 

”Vi burde skamme os, hvis vi vender om i frygten på det ukendte”.

Og på denne afsluttende bemærkning i forestillingen, kunne alle de voksne i Storesal blive mindet om, hvor meget de går glip af, når de møder alt med skepsis. Så måske vi burde være lidt mere barnlige og bruge den naive, håbefulde tilgang lidt oftere. Så jeg må indrømme, at jeg forlod Aarhus Teater med et lille savn om at være barn igen. Fuldstændig fordomsfri, håbefuld og naiv.