GENTÆNK TEATERANMELDELSEN ER EN DEL AF GENTÆNK KULTURJOURNALISTIK

I foråret 2016 indledte Have Kommunikation, Aarhus 2017, Region Midtjylland og Aarhus Teater et stort projekt om kulturjournalistikken. 

Formålet var gennem workshops i regionen og en national konference på Kulturmødet på Mors at kortlægge de nye udfordringer, som kulturjournalistikken, ikke blot i Danmark men i hele Europa, står over for. Projekt Gentænk Teateranmeldelsen er en udløber af dette projekt.

3 udfordringer for kulturjournalistikken:

1. Ny teknik skaber ny kultur
2. Kommercialiseringen gør kultur til oplevelse
3. Et nyt dannelsesbegreb findes ikke ved at kradse i overfladen

Til sammen udstikker de tre udfordringer det minefelt, kulturjournalistikken befinder sig i. Og skal der findes en frugtbar udvej, er det nødvendigt, at kulturjournalistikken gentænkes på 5 niveauer:

1. Gentænk produktionskredsløbet – mere kvalificeret indhold
2. Gentænk samarbejdsformer – den offentlige offentlighed er et fælles anliggende
3. Gentænk uddannelsen – man skal kunne uddanne sig til kulturjournalist
4. Gentænk de digitale formater – et nyt kulturjournalistisk format på Facebook
5. Gentænk kritikken – i mange formater

Erfaringerne er samlet op i et manifest ”Gentænk Kulturjournalistik”, som du kan læse her: http://havekommunikation.dk/assets/uploads/media-hr/manifest-2016.pdf  

Gentænk teateranmeldelsen ville udvikle og afprøve nye kulturjournalistiske formater

I den forbindelse etablerede teatret sit eget anmelderkorps, der skulle afprøve nye anmeldelsesformater – fx liveanmeldelser, Twitter-anmeldelser, videoanmeldelser, interview-anmelderser etc.

Anmelderkorpset blev serviceret af teatret på niveau med traditionelle scenekunstanmeldere og havde som disse fuld redaktionel frihed. Aarhus Teater udvalgte, hvilke forestillinger man ønskede anmeldt, og publicererede efterfølgende anmeldelserne på teatrets website og dele heraf på sine sociale medieplatforme.

Positive og kritiske anmeldelser blev betragtet som ligeværdige og anmelderens ret til at indtage en given holdning anfægtes ikke. 

Sideløbende blev anmelderkorpset tilbudt workshops, foredrag og øvelser i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, for at sikre en kontinuerlig substans og en seriøs udfordring af det kulturjournalistiske virke. 

Have Kommunikation fulgte processen og er opfølgende på projektets læringer og rolle i en større gentænkning af journalistik. 

Projektet var aktivt i kalenderåret 2017. 

Korpset modtog feedback og gode råd fra: 

  • Anne Middelboe
    Anmelder på Dagbladet Information, forfatter og lektor på Københavns Universitet
  • Anders Lange
    Journalist og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Hans Nørgaard
    Tv-tekniker og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Anja Tønning
    Chefrådgiver ved Campfire&co