AARHUS TEATER ER IKKE KUN TEATER FOR AARHUS

Aarhus Teater er som enhver anden virksomhed og dog ligner den ingen anden. Særligt er Store Scene og dets publikumsområder en arkitektonisk perle – et art nouveau mesterværk fra år 1900 skabt af Hack Kampmann. Bag ved ligger Scala scenen, Stiklingen og Studio. Disse tre scener og deres fælles publikumsområde er inspireret af 50’erne – en epoke med elegante rene linjer og rå beton. Denne modsætning gør teatret helstøbt ikke blot i rammernes udtryk, men også i forhold til de forestillinger, der opføres på scenerne.

Vi inviterer Jer ind i denne verden – et unikt univers med muligheder, der kun begrænses af fantasien. Vi tilbyder jer billetter ind til hjertet af teatrets væsen – til livet på og bag vores 4 scener.

Vi ser muligheder. Det er derfor, vi inviterer dig med!

Allan Aagaard
Direktør
Trine Holm Thomsen
Teaterdirektør

Vil du høre mere?
Kontakt koordinator Rikke Dueholm
arrangement@aarhusteater.dk
tlf.: 42134680

Aarhus Teater - et hus fuld af liv

Brug vores scener og rum

AARHUS TEATER HAR 4 SCENER OG ENDNU EN PÅ CAFE HACK.

Aarhus Teater har 4 scener og endnu en på Cafe Hack. Alle scenerne er vidt forskellige i deres udtryk. Vi tilbyder et anderledes ’set up’ til jeres arrangementer, da vores scener ofte vil have en kulisse og en scenografi, som vil sætte stemningen. Det er vores erfaring, at det altid bidrager til oplevelsen. Det giver nemlig mening at stå i et anderledes og kunstnerisk rum, når man nu har valgt at afholde arrangementet og iscenesætte sig på Aarhus Teater. Vi kan arrangere alt fra kunde- og medarbejderarrangementer, kurser og seminarer til foredrag, præsentationer af nye produkter og prisoverrækkelser. Vores scener kan rumme fra 80 – 690 gæster.

  • STORE SCENE: 690 pladser + plads til 3 kørestole
  • SCALA SCENEN: 275 pladser + plads til 2 kørestole
  • STUDIO: ca. 80 pladser afhængig af scenens opbygning
  • STIKLINGEN: ca. 90 pladser afhængig af scenens opbygning

LOKALER
Som i en teaterforestilling er I selv med til at sætte scenen for, hvad I vil. Det kan være fester, galla med rød løber og fakler, receptioner, konferencer, VIP-middage, bestyrelsesmøder, ansættelsessamtaler, store og små kunde- eller medarbejderarrangementer, kurser, go’morn- og gå hjem-møder og meget mere.

  • KAMPMANN SALEN: Kapacitet ca. 150 personer stående. Stolerækker til 100 personer. 90 pers. siddende ved runde borde

  • OTTO MØNSTEDS SALON: Kapacitet ca. 80 personer stående. Stolerækker til 40 personer. 40-50 pers. siddende ved runde borde

  • BUEGANGEN: Kapacitet ca. 250 personer stående. 80-140 personer siddende ved runde borde

  • KONGEVÆRELSET: 18 personer siddende ved et ovalt bord

  • SCALA FOYER: Kapacitet ca. 300 personer stående. 150 personer siddende ved borde

Billetter, sponsorarrangementer ... & andet

INVITATIONSBILLETTER
Aftenen starter en time før tæppet går med en eksklusiv præsentation af forestillingen. I pausen giver vi en drink, og efter forestillingen kan I møde hele holdet på og bag scenen.

ØVRIGE BILLETTER
I har mulighed for eksklusivt at reservere billetter før løssalgsstart, både kontraktens fribilletter og billetter derudover. I bliver inviteret til præsentation af næste års repertoire før alle andre.

SPONSORARRANGEMENTER … OG ”ANDET”

  • SOMMERUDFLUGTEN i august med en udflugt til ildsjæle inden for erhverv, kultur & kunst.
  • NYTÅRSKUREN i januar er en herlig aften med middag, taler og underholdning
  • SÆSONMIDDAGEN i foråret, afholdes i forbindelse med den sidste Store Scene premiere.
  • SÆRARRANGEMENTER ... ad hoc

Kurser & unikke muligheder

At være leder handler om personlig performance
Fra ide – til konkretisering – til produktudvikling – til formidling – til salg – til bundlinje. Betydningen af god og befordrende kommunikation er signifikant. Man skal være meget bevidst om sin fremtoning og kropssprog, sin stemmeføring og sin retorik i budskabet.
Nøjagtig som på teatret. En forestilling opstår som en ’nødvendighed’ for at fortælle en bestemt historie. Fra idé – til manuskript – til udførelse – til salg – til fremførelse – til bundlinje. Vi skal have et samlet teater, hvor alle faggrupper er i øjenhøjde med hinanden. Instruktører, scenografer, skuespillere, dramaturger, scene-, lyd- og lysteknikere, sminkører og frisører, rekvisitører, skræddere, billetsalg, marketing, lønkontor osv. Alle afdelinger bidrager med hver deres til det store fælles resultat - forestillingen. Efter otte ugers prøver er alt klar til premieren. Dét, der gør det muligt, er menneskelig indsigt, respekt og en god kommunikation. Vi ved, hvor vigtig kommunikation er, både det talte ord, men i lige så høj grad de subtile, non-verbale, bevidste og ubevidste signaler, der bidrager til budskabet. Vi lever af at skabe og fortælle budskaber. Vi er kommunikationens specialtrænede elitestyrke.

LEDERKURSER
Teatrets skuespillere og instruktører ved om nogen, hvad det vil sige at skulle ’levere en vare’. De kender og anerkender udfordringen ved at skulle præstere ’live’. De ved, at sceneskræk kan ligge på lur. Men den skræk er også er individuel. Nogle har angsten i intellektet, andre blokerer i kroppen. Skuespillere er fagfolk med uddannelse og erfaring i at forstå og tackle de mekanismer, der tricker de uhensigtsmæssige ’snubleliner’, man møder. Vi tilbyder jer en Masterclass i ledelse.

2-dags lederkurser
2 dages intensivt og eksklusivt kursus for virksomhedens ledelse med præsentationsteknik, retorik i tale og taleskrivning, personlig udstråling, fremtræden og virksomhedsscenografi. Kurset skræddersyes efter samtale og forventningsafstemning.

"Kære Aarhus Teater
Tusind tak for et fantastisk program, I havde skruet sammen til os, et godt samspil mellem temaerne. Instruktørerne var gode til at sætte alle i centrum. Øvelsen på scenen var sublimt god, og feedbacken til os var super god. Virkelig brugbart. Det, der særligt rykkede, var når den enkelte var i fokus. Det var meget lærerigt og gav input til anvendelse og afprøvning i hverdagen. Et fantastisk sted og omgivelser, der emmer af historie. Super inspirerende og anderledes forum at mødes i. Stor tak til alle på teateret, der har været med til at give os denne fantastiske oplevelse. God forplejning, værtskab og service. Dejlige mennesker – positive – dygtige og spændende. Jeg er personligt af den overbevisning, at I har gang i noget, der er virkelig brugbart, og kan bruges i bredere forstand. Jeg har jævnligt møder med forskellige konsulenter og har rost vores ophold hos jer til skyerne." Direktør Niels Bang Hansen, Danske Bank, Business Banking

”Min 1½-dags teaterkarriere sammen med ledergruppen i Danske Bank har sat dybe spor. I har virkelig fat i noget, som har meget effekt.” Kursusdeltager

”Det var helt vildt fantastisk. Det bedste leder-”kursus”, jeg har været på... - med længder til nr. 2. SMUKT!” Kursusdeltager

Dagskurser tilrettelagt til din virksomhed

Aarhus Teater tilbyder nedenstående kurser. De skræddersys altid, så de er tilpasset dit behov. Har du andre ønsker til kurser, så tøv ikke med at kontakte os.   

PRÆSENTATIONSTEKNIK
Hvordan kommer jeg udover scenekanten med mit budskab?
Et kursus om det at indtage scenen scenevant med ro, overblik og overskud. Lær om retorik og det at være tryg ved spontan publikumsudfordring.

NY LÆRING/OMSTILLING
Fra flovt til sjovt!
Hvordan overvinder jeg min modstand mod nye opgaver, som ikke ligger lige til højrebenet? Hvordan beholder du fodfæstet og skaber tryghed i det ukendte møde? Det kan handle om en ny opgave, som du umiddelbart ikke finder dig til rette i. Skal du fx begynde at ringe uopfordret ud til potentielle kunder? Skal du lære at takle afslag og irritation? Kurset giver dig gode redskaber til at få overskud og glæde ind i arbejdet med nye arbejdsopgaver.

AT TURDE DET!
På kurset undervises du i at forholde dig til ’lige nu og her’. At være naturligt tilstede og ikke være bange for kontroltab. At opøve evnen til at vende et ’nej tak’ til et ’ja tak’.

Kunde- og medarbejderarrangementer

Lad Aarhus Teater hjælpe dig med kunde- og medarbejderarrangementer, eksklusive middage, gallafester, temafester, receptioner, produktpræsentationer, firmaarrangementer, konferencer, bestyrelsesmøder, møder, kurser, prisoverrækelser, foredrag, seminarer, arrangementer til jul, fastelavn, påske, sommer og alle de arrangementer, vi endnu ikke selv har tænkt. Aarhus Teater er et kreativt hus, som gør sig umage hver gang. Vi sætter en ære i at gøre jeres arrangement til noget særligt, da det jo er de cirkler, I skaber, som vi sidenhen næres ved. Derfor bestræber vi os på at bidrage så meget som muligt i planlægningen af arrangementet. Vi har en stor og varieret faglighed og ekspertise. Og så har vi en række indslag, som I kan benytte jer af til jeres arrangement:

SKUESPILINTRODUKTION
En god måde at berige et arrangement på er ved at få en introduktion til aftenens forestilling ved en skuespiller, instruktør eller kapelmester. Det kan også være en snak om oplevelsen efter forestillingen.

RUNDVISNING
Få et indblik i livet bag scenen og teatrets historie. En rundvisning på Aarhus Teater tager typisk halvanden time. Her får du en tur rundt i det gamle teater fra kælder til kvist, fra værksteder, over de 4 scener og gennem nogle af de mange skjulte rum, som findes i teatret.

AARHUS TEATERS KOR
Vi bestræber os hele tiden på at åbne Aarhus Teater for byens borgere - og stemmer. Derfor har vi etableret Aarhus Teaters Kor – et selvstændigt kor, der består af ca. 20 medlemmer. Koret holder til på Aarhus Teater og giver koncerter både i og uden for huset samt fællessangsarrangementer. Aarhus Teaters Kor synger alle genrer og arbejder blandt andet med klassisk, moderne, folklore og musical. Koret går til toner af enhver slags med åbent sind.

FORSAMLINGSHUSET
Forsamlingshuset på Cafe Hack byder fællesskabet og alle byens borgere inden for i teatrets dagligstue. Alle aftener foregår i ægte forsamlingshusstemning med langborde, musik og samtale. Vi vil dyrke folkeligheden, samværet og dannelsen gennem samtaler om filosofi, videnskab, historie og etik, debatter om aktuelle samfundstendenser, om kunstens rolle i det politiske landskab, korsang, fællessang, banko, indslag fra teatrets skuespillerensemble, oplæsning, historiefortælling og meget andet. Nogle aftener vil tage udgangspunkt i en igangværende forestilling på Aarhus Teater, andre vil kredse om et aktuelt samfundsmæssigt eller kunstnerisk emne.

ANDRE ARRANGEMENTER
I løbet af sæsonen tilbyder vi bl.a. åbne prøver, oplæsning, foredrag, koncerter som udbydes til teatrets publikum.

Eksponering

Vi krediterer alle vore partnere på vores hjemmeside, i sæsonkatalog, i forestillingsprogrammer, på tavler i publikumsarealer, i AT-partner nyhedsbreve samt i en helsides ’GODT NYTÅR’-annonce i Jyllands-Posten ved årskiftet.
 

Eksklusive krediteringsmuligheder kan endvidere aftales individuelt. Det kan være navn på plakater eller billetter, i forbindelse med annoncering eller evt. omtale på Aarhus Teaters sociale medier. Endvidere kan der eksklusivt for hovedsponsorer gives mulighed for en helsides annonce i sæsonkataloget samt i udvalgte forestillingsprogrammer.

"Vi har et godt samarbejde med Aarhus Teater. Samarbejdet går begge veje! Vi fik en henvendelse om at levere 6 mio. søm beregnet for scene dekoration til Hamlet. Det var en helt usædvanlig forespørgsel. Vores producent havde aldrig tidligere leveret en så stor mængde at den samme type søm. Vi fik løst opgaven og fik til gengæld rigtigt meget PR ud af leverancen. Alt i alt et spændende og konstruktivt samarbejde." Kåre Møller, Trælastdirektør, STARK

 

Aarhus Teaters Talentpris

Aarhus Teaters Talentpris er en pris sponsoreret af partnernetværket

Talentprisen uddeles én gang pr. sæson til en elev på enten Skuespilleruddannelsen eller Dramatikeruddannelsen ved Den Danske Skuespilskole, Aarhus. Prisen gives i form af eksklusiv undervisning eller et fagrelevant ophold. Modtageren udpeges af rektor for henholdsvis Skuespilleruddannelsen og Dramatikeruddannelsen samt direktøren ved Aarhus Teater. Prismodtageren offentliggøres ved en reception på Aarhus Teater hvert år i maj/juni.

Cafe Hack

Cafe Hack er moderne gastronomi, varme sommeraftener med kold hvidvin under åben himmel og varm kakao i november. Det er konfirmationer og konferencer. Det er brunch, bryllup og brasserie. Der er de helt store arrangementer, som fylder hele teatret og de små, intime selskaber i husets kringelkroge. Med sin beliggenhed i Hack Kampmanns smukke bygning er stedet imidlertid også en rejse i arkitektoniske detaljer, finurligheder og ikke mindst levet teaterliv. Tag med på en smagfuld rejse i råvarer, rum og tid. Velkommen i Aarhus Teater og på Cafe Hack.

Thomas Jensen
Restauratør
thomas@cafehack.dk


NB!

Som partner får du et CAFE HACK-kort,
der giver dig 10 % rabat på serveringer
i BRASSERIE CAFE HACK-lokalet ved
fremvisning af særligt Partner-kort.