Ude i byen

På en ukendt lokation

Aflyst

Aflyst p.g.a den aktuelle corona-situation


Til de lyse morgener

Et publikumsinvolverende eksperiment om vores behov for eskapisme, fællesskab og fest, som både en grundmenneskelig nødvendighed, men også som et produkt af et samfund, der hele tiden presser os til at tænke "mere", "højere" og "vildere"

På baggrund af corona-situationen har vi set os nødt til at aflyse forestillingen Til de lyse morgener. Forestillingens grundidé var at vi skulle samles om alt det vi har savnet allermest under corona, med fokus på nærvær og intimitet. Det er tiden desværre ikke til. Vi håber at forestillingen kan produceres i en eller anden form i fremtiden.

- Teaterdirektør Trine Holm Thomsen

Trods aflysning arbejdes der på at have basen for en forestilling klar, til at kunne realiseres på et endnu ikke afklaret tidspunkt. 

For Til de lyse morgener skal give os lov til at mærke alt det, vi længtes efter, da verden var lukket ned. Det er en hyldest til de fester, der ikke stopper, før solen står op. Hvor vi sammen skråler og danser os svedige og bevæger os dybt ind i ekstasen, mens vi tænker: Hell no, jeg tager aldrig hjem, jeg vil danse for evigt!

Til de lyse morgener
Til de lyse morgener

Under den hårde corona-nedlukning bad vi publikum om at fortælle os, hvad de savnede allermest:

"Jeg glæder mig til igen at kunne mødes med veninderne og drikke drinks. De der aftener, hvor vi griner højlydt, lytter intenst, mixer drinks i stride strømme, danser grimt til gamle 80'er hits, ryger smøger, når vi bliver fulde, krammer hinanden, giver store smækkys på kinderne mellem drinks, hviler hovedet på hinandens skuldre. Den der følelse af, at verden står stille bare en aftens tid, vi er i vores helt egen glædesfyldte boble, der er smæk på, men også rum til eftertænksomhed og store tanker. Kors mand, hvor jeg glæder mig!!!"  

- anonym besvarelse i februar ´21

Og vi er gået på jagt i popkulturen og kunsthistorien efter de situationer, der igennem tiderne har lært os, hvordan vi skal feste, begære og være med hinanden. Disse erfaringer, egne minder og borgeres input danner basen for at vi sammen med Aarhus Teaters Jakob Madsen Kvols og Sofia Nolsøe og publikum, skulle skabe et utopisk festscenarie i en postpandemisk virkelighed. 

Amanda Linnea Ginman - Aarhus Teater - Foto Rumle Skafte

Huskunstner og scenograf Nathalie Mellbye og instruktør Amanda Linnea Ginman fortsætter her det tværkunstneriske samarbejde, de udfoldede i sæsonens første STUDIO-forestilling, Når vi døde vågner. I samarbejde med lyddesigner Asger Kudahl, som stod bag lyduniverset til En fortælling om blindhed, undersøges festens dramaturgi. 

Vi er optaget af den tilstand der består af lige dele utopisk lykke og dystopisk angst, som vi alle sammen kender når man stavrer hjem en sommermorgen, med begyndende tømmermænd, men stadig opfyldt af lykke og spænding efter en vild aften
Instruktør Amanda Linnea Ginman

Holdet bag 

Amanda Linnea Ginman
Instruktør
Nathalie Mellbye
SCENOGRAFI
Asger Kudahl
LYDDESIGN
Marie Bjørn
Med tekster af
Sofia Nolsøe
MEDVIRKENDE
Jacob Madsen Kvols
MEDVIRKENDE

Flere forestillinger om at give slip:
Mermaid Show
StudioFRA 1. jun.
Cabaret
Store SceneFRA 5. maj
Himmelvendt
StiklingenFRA 23. apr.
Romeo & Julie
Store SceneFRA 10. feb.

Vil du vide mere? 

Forestillinger på Aarhus Teater skabes fra bunden og derfor er der hele tiden nyt at fortælle fra husets værksteder, øvelokaler og scener. I teatrets nyhedsbrev får du indblik i forestillingernes tilbliven, du bliver husket på når premieren nærmer sig. Og så er det også vores læsere der får først besked om nye forestillinger, ekstra billetter og særlige arrangementer. 

aarhus teaters facade