Studio
Ude i byen

Væksthusene

Dato & Pris

16. maj - 12. juni
Enhedspris: 160 kr. 

Sted

Væksthusene i Botanisk Have i Aarhus 

OBS!

Desværre ikke egnet for dårligt gående.
Læs praktisk info


Væksthuset

Det er planterne, der gør verden beboelig. De opererer mere eller mindre usynligt for os alle sammen. Forvandler verden for os. Men vi er planteblinde, og ser dem ikke.

Vi har lært at overleve ved at fokusere på mennesket og økonomisk vækst. Men træerne er begyndt at vælte overalt, selv dem med sunde og stærke rødder. Menneskene har kolossale indvirkninger på naturen, men hun havde aldrig rigtig tænkt sådan på det før.

Væksthuset er en site-specifik vandreforestilling, der tager dig rundt i væksthusene i Botanisk Haves’ kringlede stier efter lukketid. Her møder vi en kvinde spillet af Mette Døssing fra Aarhus Teaters ensemble, hun har søgt tilflugt i væksthuset uden nogen har opdaget det og er langsomt ved at genfinde en relation til naturen, omverden og sig selv.

Væksthuset er skrevet af Julie Petrine Glargaard tidligere husdramatiker ved Aarhus Teater, hvor hun blandt andet skrev Salamimetoden. Hun har også stået bag dramatiseringerne af Se dagens lys og senest Julefeber. Skuespiller Nanna Bøttcher instruerer og debuterer med denne udflugt som instruktør ved Aarhus Teater.

Væksthuset er en del af UDFLUGTEN, hvor Aarhus Teater skifter scene og tager dig med ind i dramatik, som udspiller sig uden for teatrets vægge. Ud i byens rum, så du får mulighed for at betragte verden fra et nyt sted.

 

Væksthuset er en CO-produktion mellem Aarhus Teater og Science Museerne ved Aarhus Universitet

Vi møder et menneske, der har mærket konsekvenserne på en måde, der rækker langt dybere ind i livet end vand i kælderen eller andre materielle skader.
Nanna Bøttcher, instruktør

Holdet Bag 

væksthuset - fotograf Rumle Skafte
Julie Petrine Glargaard
Dramatiker
Nanna Bøttcher, væksthuset, foto rumle skafte
Nanna Bøttcher
Instruktør
mette døssing, væksthuset, foto rumle skafte
Mette Døssing
Medvirkende
Vores største svaghed er at vi glemmer, vi selv er natur
Citat fra manus
Intet kan nå os, når bare vi husker at lukke døren, er det ikke rigtigt?
Citat fra manus

NB! Praktisk info

- Forestillingen spiller i Væksthusene i Botanisk Have, Peter Holms Vej, 8000 Aarhus C.

- Væksthusene ligger ca. 15 minutters gang fra Aarhus Teater.

- OBS! Forestillingen varer ca. 60 min uden mulighed for at sidde.

- Bemærk at den medvirkende ikke har mikrofon på, så lydniveauet kan være udfordret.

- Der er ikke mulighed for at sidde undervejs, ej heller at komme rundt med en kørestol.

- Dørene åbner en halv time før spilletid og lukkes når forestillingen går i gang.

- Cafeen vil være lukket. Medbring gerne egen vanddunk til turen rundt.

Væksthusene science museerne

Podwalk
Ude i byen
Lady Chatterleys elsker
ScalaPremiere d. 8. maj
GenZ ENDGAME
ScalaSæson 24/25
Tro, håb & kærlighed
Store SceneSæson 24/25