Aarhus Teaters Arkiv

Aarhus Teaters Arkiv

Arkivet på Aarhus Teater emmer af historie, billeder og dokumenter, lige fra de første forestillinger på teatret til de allernyeste.

Arkivet ledes af historiker Marianne Philipsen som har det forkromede overblik over mange tusinde filer.

Store dele af arkivet er digitaliseret og er frit tilgængeligt for offentligheden.

Arkivar Marianne Phillipsen

Kontakt arkivet

Man er meget velkommen til at kontakte arkivar Marianne Philipsen, hvis man har har nogle spørgsmål vedrørende Aarhus Teaters historie. Arkivet hører også gerne fra tidligere ansatte, som kan bidrage til uddybning af materiale og detaljer i de historiske arkivalier. 

Arkivet træffes på mail: marianne.philipsen@aarhusteater.dk

Historier fra arkivet

Da nazisterne bombede Aarhus Teater

Natten mellem den 21. og 22. februar 1945 blev Aarhus Teater bombet af nazisterne med skader for flere millioner til følge. Hør Aarhus Teaters historiker og arkivar Marianne Philipsen 75 år senere fortælle om den skæbnesvangre nat, men også om genåbningen af teatret et halvt år senere, der hyldede Kaj Munk.

Åbningsaftenen på Aarhus Teater

Den 15. september 1900 slog Aarhus Teater dørene op for første gang til en mindeværdig og storslået aften. Hør Aarhus Teater historiker og arkivar Marianne Philipsen fortælle om den uforglemmelig aften, med hele to forestillinger og en helt ny og epokegørende opfindelse bød byens nye teater varmt velkomment.

H.C. Andersen og Aarhus Teater

Hør Aarhus Teaters arkivar og historiker Marianne Philipsen fortælle om H.C. Andersen teaterkarriere og hans stykker på Aarhus Teater. Allerede som lille dreng blev H.C.Andersen grebet af det magiske ved scenekunsten, og i et århundrede, hvor få kulturinstitutioner havde så stor og bred betydning som teatret.

Den røde lampes kulturhistorie

De fleste ved nok, at når den røde lampe på et teater lyser, betyder det, at en eller flere forestillinger den pågældende aften er udsolgt. Traditionen med den røde lampe holdes i hævd i hele verden, men det er de færreste, der ved, at traditionen oprindeligt stammer fra Danmark. 

Restaurering af Daphne-frisen

I Buegangens garderobeareal på første balkon i den ældste del af bygningen, findes en original tapetfrise fra opførelsen år 1900.  Frisen er placeret under loftlisterne i konge- og dameside og er tilsammen ca. 46 m lang. Frisen dokumenterer både indretningshistorie og kunsthåndværksmæssig historie fra perioden.

Tapetfriserne er med tiden blevet kritisk beskadigede, både i kraft af deres alder og som resultat af forskellige faktorer som fugtskader, tobaksrøg og bagvedliggende murrevner. Papirkonservatorfirmaet ArtCons har foretaget undersøgelser og kommet med løsningsforslag med henblik på bevaring. Processen inkluderer både konservator-, murer- og malerarbejde samt analyse af den originale pudsmørtel på Teknologisk Institut.

Buegangen med intakt Daphne frise i starten af 1900-tallet
Buegangen med intakt Daphne frise i starten af 1900-tallet
Buegangen med nedtaget Daphne frise i maj 2021
Buegangen med nedtaget Daphne frise i maj 2021

Det var billedkunstner og keramiker Karl Hansen Reistrup, der stod for udsmykningen af Aarhus Teater, ligesom han arbejdede sammen med Hack Kampmann på mange andre bygningsværker.

Foruden stukkaturen og de keramiske arbejder i huset, tegnede han forlægget til dragen på taget og malede de tigre, der smykkede væggene i teatrets café.

Hvad tapetfriserne angår, ligner formsproget ikke Hansen Reistrups, så frisen er højst sandsynligt prefabrikeret og ”håndplukket” af ham og Hack Kampmann. Motivet er to dansende kvinder i ”romersk-antikke” gevandter, omgivet af træer og klokkeblomster. Der er tale om udpræget jugendstil.

De øvrige vægge var beklædt med hhv. marmor og imiteret gyldenlæder, hvor sidstnævnte var fremstillet og leveret af Kgl.  Hofdekorationsmalere Bernh. Schrøder, Nielsen & Hansen i København. Regnskaberne tyder ikke på, at de også leverede tapetfrisen. Både gyldenlædertapetet og frisen blev sat op af det aarhusianske maler- og dekoratørfirma Kruse & Petersen. Det anses for sandsynligt, at frisen er rekvireret via dem.

Det imiterede gyldenlædertapet er – i modsætning til friserne – løbende blevet skiftet ud med andre tapeter, indtil det oprindelige tapet blev søgt så vidt muligt genskabt og opsat i publikumsarealerne ved Store Scene i 1990´erne.

I kanten af et af frisestykkerne findes titlen ”The Daphne Frieze”, hvilket sandsynliggør, at frisen er designet og produceret i England i slutningen af det 19. århundrede. Stilmæssigt ligger den helt i tråd med engelske motiver og formsprog fra denne periodes interiør- og vægudsmykning.

Aarhus Teater arbejder på at finde frem til både kunstner og tapetfabrikant bl.a. i samarbejde med Victoria & Albert Museum i London. 

Overordnet fremstår papirfriserne kritisk skadede, og det vil kræve en stabiliserende behandling for at de ikke skal gå til.

Omfanget af skaderne er udtalte og alle typer af skader ses både i konge- og damesiden, både på muren ind mod teatrets store sal og i murene ud mod trappen.

Der er en variation i udblegningsgraden af farvelaget, der syner mere intakt i områder i garderoben, hvor der måske kan have været mindre lyseksponering gennem årene.

Vandskjolder tyder på gamle fugt– og vandskader ligesom påvirkninger fra skiftende indeklimaforhold har medvirket til misfarvning af papiret.

Det mest kritiske var de store områder med lange revner i papiret hvor tapetet hang løst og flagede, og var udsat for at der opstod yderligere skader. Der var observeret flere hulrum og manglende binding til væggen, og kombineret med den underliggende murs brud/revner, samt store arealer med skruk puds, forøgede det risikoen for forværrelse af skaderne.

Ved restaurering og bevaring af de originale tapetfriser på Aarhus Teater følges retningslinjerne for vedligehold af fredede bygninger. Ved at værne om denne del af teatrets oprindelige interiør, bevares og dokumenteres et stykke kultur-, kunst- og bygningshistorie. Da frisen befinder sig i publikumsarealerne, vil det være til glæde og oplysning for alle, der færdes på Aarhus Teater.

Den styrkelse af murværket bag tapetfrisen, der foretages i processen, vil sikre mod fremtidige revner til skade for frisen. Ligeledes har rygning nu i en del år været strengt forbudt – og vil naturligvis være det fremover – så væggene undgår nikotinmisfarvninger. Ved teatrets moderniserede indeklimaforhold, vandrør etc. er risikoen for nye fugtskader i området betydeligt minimeret.

daphne frise beskadiget aarhus teater
Eksempel på skade på frisen

Tak for generøs støtte til Slots- og Kulturstyrelsen, Augustinusfonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond