Billetter på Aarhus Teater 

Priserne på Aarhus Teater varierer alt efter forestilling, spilledag, scene og valg af sæde. Pladser kan være nummerede og unummerede. På denne side finder du et overblik over vores billet- og rabatordninger. 

Om priserne
Priserne vi oplyser på hjemmesiden er løssalgsprisen, men klikker du "køb billet" vil du kunne vælge andre billettyper med rabat. Scenerne Scala, Studio og Stiklingen har enhedspriser på løssalgsbilletter til alle spille­dage. Billetpriserne på Store Scene er inddelt i følgende kategorier: O, A, B, C og D, hvor pladserne O og A vurderes at være de bedste i salen. Pladserne B, C og D på balkonerne kan være med begrænset udsyn. 

På Scala og Store Scene er pladserne nummeret. Dvs. at du på din billet har en fast plads på en række. Som regel har forestillinger på Studio og Stiklinger mv. unummerede pladser. Dvs. at du selv skal finde din plads, når du går ind i salen. 

Alle priser listet på hjemmesiden er inkl. et billetgebyr på 15 kr. Bemærk: Billetter refunderes kun i forbindelse med aflysninger af forestillinger.


Få 10% rabat med sæsonkort

Spar penge uanset alder, antal og scene

Med Sæsonkortet får du 10% rabat på løssalgsbilletter uanset scene, plads eller antal. Sæsonkortet koster 100 kr. og er bundet op på dit online login. Er I for eksempel to eller flere afsted på teatertur får I altså 10% på alle jeres billetter, såfremt du er logget ind på sæsonkortet. 

Rabatten gives ikke på børneforestillinger, podwalken og forestillinger under Udflugten.

OBS! 
I den kommende sæson 24/25 vil Sæsonkortet ændre navn til "Sæsonrabat 24/25". Fordelene og prisen vil være de samme. Køb "Sæsonrabat 24/25" gennem nedenfor, hvis du ønsker rabat på forestillinger som i sæson 24/25.

Sæsonrabat 

Mængderabat 
Abonnement / Sæsonkunde 

Sæsonkunde 24/25 på Store Scene og Scala

Tegn abonnement og bliv Sæsonkunde 24/25 gennem nedenstående link. Læs her og fordelene og hvordan tilkøb af billetter med anden rabat gøres.

For at tegne abonnement og blive Sæsonkunde i den kommende sæson 24/25, skal du vælge minimum 3 forskellige forestillinger på Store Scene og/eller Scala i samme første køb. Herved opnås de 50 kr. i rabat pr. billet, du køber. Du opnår dermed den største rabat og kan sikre dig billet og de bedste pladser til forestillinger i sæsonen. 

Tilkøb af billetter
Når du først er Sæsonkunde for en sæson, kan du altid købe flere billetter til samme sæson og få 50 kr. i rabat pr. billet. Husk dog altid at du skal være logget ind på siden med den profil, du har købt Sæsonkundeabonnementet på for at kunne vælge Sæsonkunderabatten ved bestilling bruge samme mail, når du logger ind i billetbestillingen, så systemet kan genkende dig.

OBS! Det er ikke muligt at købe billetter med anden rabat ved første køb af min. tre forestillinger. Dvs. at det først er, når du har lagt dit abonnement i kurven, at du efterfølgende kan gå tilbage på hjemmesiden og vælge ekstra pladser/billetter med en anden rabat, fx til unge/børn. 

Sådan bliver du Sæsonkunde 24/25

Gennem ovenstående link har vi samlet alle de forestillinger vi spiller på Store Scene og Scala i den kommende sæson 24/25.

• Klik på linket nedenfor og vælg herefter hvor mange sæsonbilletter (antal personer) du ønsker at købe billet til.
• Vælg herefter de forestillinger du ønsker at se og det antal billetter du ønsker til denne forestilling.
• Klik på ”vælg sæder” for at vælge, hvor du vil sidde på i salen.
• Afslut ved at tilføje dine ordrer til kurven.
• Gå herefter til ”køb” og husk at anvende en mailadresse du har adgang til.


Rabat til unge og studerende

Er du studerende eller under 25 år, kan du købe billetter til kun 90 kr. pr. billet. I sæson 24/25 vil prisen stige til 95 kr.

Rabatten gælder ALLE dage på ALLE vores scener på teatret, dog kun på B-, C- og D-pladser på Store Scene. O- og A-pladser på Store Scene har en forhøjet, men stadig lav pris til unge.

Prisen tilbydes børn og unge under 25 år og studerende på SU-berettigede uddannelser med gyldigt studiekort. Du vælger selv prisen i dit billetkøb. Legitimation skal kunne fremvises på dagen sammen med billetten. Tilmeld dig også vores særlige nyhedsbrev til studerende, så er du opdateret på programmet.


Seniorrabat

Personer over 67 år får rabat på 40 kr. pr. billet på Aarhus Teaters forestillinger på Store Scene og Scala. Rabatten gælder alle dage. OBS! Denne rabat bortfalder i den kommende sæson 24/25. I stedet vil det blive muligt at få en rabat gennem ældresagen. Vi anbefaler i stedet at blive Sæsonkunde 24/25 ved at tegne abonnement og dermed opnå en bedre rabat. 

Grupperabat

Aarhus Teater tilbyder grupperabat på 40 kr. pr. billet til grupper på over 20 personer, som ønsker at se den samme forestilling. Er I færre eller bare ønsker hjælp til jeres besøg, så
kontakt os på billet@aarhusteater.dk for et tilbud. Du kan også se flere tilbud til grupper her.
Bemærk at grupperabatten i sæson 24/25 vil stige til 50 kr. pr. billet til grupper på over 20 personer


Sidste-øjebliks-billetter til halv pris

Såfremt aftenens forestillinger på Store Scene og Scala ikke er udsolgt, kan du på spilledagen, en time inden forestillingen begynder, købe billetter til halv pris. Billetterne kan købes ved personlig henvendelse i Billetservice, Teatergaden. Gælder kun Aarhus Teaters egne forestillinger.

Vi udbyder også til vores forpremierer billetter til halv pris. Det gør vi fordi en forpremiere ikke er en hel færdig forestilling. Derfor må man ved køb af billet til en forpremiere tage højde for at der kan være tekniske stop undervejs og aflysning. 


NYT BILLETSYSTEM SAMME RABAT

Pr. 6. februar 2024 er Aarhus Teater overgået til billetsystemet Tixly. Aarhus Teater overtager fra denne dato købsaftalen tidligere gjort med Billetten A/S på vegne af Aarhus Teater. Vi overtager ikke kontooplysninger, så i tilfælde af aflysninger vil vi skulle bede om oplysninger på ny for at kunne refundere billetterne. I så fald hold øje med din mail eller hjemmesiden. 

Din rabat er stadig tilkoblet din mail 

Sæsonkort
Har du tidligere på sæsonen købt et sæsonkort er det stadig muligt at få de 10% på fremtidige køb. Det eneste du skal gøre er at oprette en ny webprofil med samme e-mail. Se hvordan herunder. 

Mængde
Har du gjort brug af rabatten ved køb af billetter til tre forskellige forestillinger på Store Scene eller Scala, skal du kun huske at anvende samme mail ved login og køb, så vil billettypen "Rabat ved 3" komme til syne. 

Opret en ny webprofil

Hvis du tidligere i denne sæson har købt billetter ved Aarhus Teater ligger dine ordre nu i vores nye system. Det eneste du skal gøre er at oprette en ny webprofil med den samme e-mail, som du købte dine billetter i sidst. 

Opret profil sådan: 

  • Klik på "Login" øverst til højre på hjemmesiden


  • Klik herefter på "Opret profil"


  • Registrer dig ved at indtast oplysninger - HUSK at anvende den e-mail, som du plejer at benytte ved billetkøb til Aarhus Teater
  • Vælg en ny adgangskode
  • Klik på gem. Herefter sendes en bekræftelsesmail til din indbakke (kig evt. i "uønsket post"-mappen)

BEMÆRK! Inde i din mailboks - i selve mailen fra billet@aarhusteater.dk skal du nu klikke på den sorte knap som siger "Bekræft" for at gå ind på din profil. 

Hvis der ikke er en knap med 'bekræft' så er det fordi du ikke har nogen aktive ordrer på den mail du nu er logget på med. Pga. af billetskifte er gamle ordre afviklet inden 6. febrar ikke med.

Når du herefter logger ind vil du kunne se dine eksisterende billetter. Det er via samme login du efterfølgende også vil kunne ombytte dine billetter.