Store Scene
Premiere
Det Kgl. Teater 12. maj
På Aarhus Teater
Fra 28. august
Billetpris
80-490 kr
Sæson 21/22
Teaterkoncert
Jeg er jo lige her
Storslået, ny musikforestilling over Anne Linnets liv og værk.
Det Kongelige Teater og Aarhus Teater har helt sensationelt fået adgang til hele Anne Linnets musikkatalog. Jeg er jo lige her digter sig frit ind i hendes intense og længselsfulde univers. Oplev Tusind stykker, Tabt mit hjerte, Glor på vinduer, Den jeg elsker, Marquis de Sade og mange, mange flere af Anne Linnets sange, der har dannet soundtrack for vores hjerter i årtier.
Anne Linnet skriver om sit eget liv, men sangene handler også om dig og mig, om os alle sammen. Hendes enestående tekster og legendariske sange rammer plet i vores hjerter igen og igen.
Kom og mærk Anne Linnets styrke, musikkens puls og sangene fra dit eget liv med skuespillere, dansere og liveband. Tag med os på en sjælfuld og musikalsk rejse ind i Anne Linnets verden af passion, køn og kærlighed . Jeg er jo lige her er en forestilling om passion, erotik, kærlighed og længsel.
En musikforestilling om en af vores mest elskede og markante, danske komponister og sangere – Anne Linnet.
Anne Linnets tekster lyser i de nye musikalske arrangementer – luk øjnene og lyt med hjertet.
En forestilling, der følger hjertets puls
Anne Linnet har som sangskriver altid haft stor fokus på tekster såvel som musikken. Hun er kendt for at kunne formidle store følelser på en enkel måde og for at beskrive livets mange facetter i ord og musik.
Jeg er jo lige her dykker ned i Anne Linnets forhold til kærligheden, som er hendes drivkraft og muse i hele hendes kunstneriske virke. Linnets sangproduktion er meget mangfoldig, og hun har gennem hele sin karriere eksperimenteret med forskellige stilarter, lyd og udtryk.
Forestillingen følger hjertets puls og hungrende kærlighedsnarkomaner i deres evige higen efter kærlighed, og de former for kærlighed, man møder gennem livet.
Det gælder den unge kærlighed, som opleves med en euforisk uskyld, når man netop er blevet fascineret af et andet menneske og er interesseret i at lære vedkommende bedre at kende som i kæmpehittet Smuk og dejlig.
Man slår sig også frygteligt på kærligheden, og denne smerte gengives i sange som Tusind stykker og Misbrugt og forladt.
Efterhånden som man modnes, bliver kærligheden også mere seksuelt eksperimenterende, hvilket kommer til udtryk i sange som Marquis de Sade og Glor på vinduer.
Medvirkende på aarhus teater
Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom m.fl
Holdet bag
Anne Linnet
Musik
Morten Kirkskov
Thomas Bendixen
Iscenesættelse
Maja Ravn
Scenografi og kostumedesign
Jonas Bøgh
Lysdesign
Signe Fabricius
Koreografi
Jesper Mechlenburg
Kapelmester
Rasmus Kreiner
Lyddesign
Varm op med de sange du kender
Nogen har været livslang fan. Nogen er vokset op med sangene, nogen blevet gamle med sangene. Nogen kender dem kun fra radioen med jævne mellemrum. Anne Linnets sange har sat sit præg på de fleste danskere, uanset ens personlige forhold til hendes musik.
Lur os om du kan undgå at synge/nynne med på mindst ét af numrene.
Jeg er jo lige her kommer til at rumme nye arrangementer af 23 sange udvalgt af Anne Linnet selv.
COVID-19 retningslinjer
Køb trygt din billet
Skulle det blive nødvendigt at aflyse forestillinger på grund af COVID-19, vil de berørte gæster naturligvis få refunderet deres billetter (minus gebyr).
Omvendt så vil vi også tilbyde at refundere din billet indtil 24 timer før en forestilling, hvis du er syg og er bange for at smitte andre og derfor må melde afbud.
Hold dig opdateret
Præcise retningslinjer for dit besøg i forbindelse med selve forestillingen oplyses i servicemails 3 dage før dit besøg og på hjemmesiden umiddelbart op til premieren.
Husk at holde dig løbende opdateret på vores hjemmeside, da der kan komme ændringer med kort varsel.
Pausebar
På nuværende tidspunkt vil vores pauseservering og bar være lukket. Derfor anbefaler vi at du allerede på forhånd bestiller en Pausekøletaske. Her får du kølig rosé til to, en flaske vand, glas og lidt snack.
Tasken bestilles online og udleveres ved din ankomst til teatret. Der er indhold til 2 personer i tasken.
Din plads er måske flyttet
Rækkenummeret på billetten er så vidt muligt gældende, men for at undgå at folk skal passere hinanden for tæt inde i salen, er pladsnumrene på billetten annulleret, og pladserne bliver besat i den rækkefølge folk ankommer.
Hold et sædes afstand til andre gæster, der ikke er i jeres gruppe og sæt jer forskudt. Vores personale er klar til at hjælpe og anvise pladser inde i salen.
GØR EN GOD AFTEN BEDRE
Køb din drink til forestillingen
Grundet retningslinjerne for Covid-19 vil baren ikke være åben under og efter forestillingerne og publikum skal så vidt muligt blive siddende i salen, da publikumsområderne er forbeholdt kø til toilet mv.
Cafe Hack tilbyder derfor i forbindelse med forestillingen, at drikkevarer medbringes i salen i form af en lille taske som udover en halv flaske rosé til 2 personer også indeholder lidt snacks og en flaske kildevand. Tasken udleveres når du ankommer til teatret og du får tasken med hjem efter forestillingen.
Køletasken indeholder:
- Iskold rosé (flaske med 37,5 cl. )
- 1 Kildevand
- 2 glas
- Lette snacks
Drikker du ikke rosé, kan flasken ombyttes til en flaske rød- eller hvid-vin. Ombytningen skal ske ved udlevering og skal således ikke bestilles i forvejen.