Scala
Dato
1. - 28. sept
Varighed
90 min uden pause
Melancholia
Danmarkspremiere på en storladen sceneudgave af Lars von Triers smukke film om jordens undergang
Melancholia starter med en fest! Justine er blevet gift med Philip, og Justines søster Claire og hendes mand John holder et storslået bryllup for dem. Men Justine kæmper med depressioner, og vi følger hendes klaustrofobiske oplevelse af hendes eget bryllup, mens hendes søster Claire forsøger at hjælpe hende. Den overdådige fest fortoner sig snart i det uundgåelige og tilintetgørende kollaps.
Centralt står de to søstre, Justine og Claire, i den inderligt stærke fortælling om menneskets evne til at håndtere magtesløsheden og forstå den voldsomme natur. I deres relation former sig et genkendeligt mønster mellem den syge og den raske. Men konfronteret med det faktum, at jorden nu reelt går under, omvendes søstrenes forhold. Mens Justine forsoner sig med naturen og tanken om døden, tager fornuftsmennesket Claire det uafvendelige knap så fattet.
Fortællingen om jordens undergang er tidløs. For hvordan vil vi tackle, at verden falder fra hinanden? Magter vi at mobilisere håbet, når vi ser katastrofen i øjnene?
Lars von Triers smukke og kompromisløse film fra 2011 havde Kirsten Dunst og Charlotte Gainsbourg i hovedrollerne. Som søstrene Justine og Claire får du Rikke Lylloff (som har overtaget rollen fra Anne Plauborg) og Mette Døssing sammen med et stort og stærkt cast. Melancholia er iscenesat af den internationalt eftertragtede instruktør Anja Behrens. På Aarhus Teater stod hun senest bag den Reumert-vindende Ordet, der i 2020 blev kåret som Årets Forestilling.
Du kan se frem til en intens og skælvende forestilling om kærlighed i en verden og et sind i opbrud.
Teaterforlag Nordiska ApS
Aarhus Teaters version af Melancholia er skarp på den visuelle iscenesættelse af depression og dommedag
En dragende mørk, men æstetisk lysende forestilling. Den virker fortryllende i sine hvide, sorte, guld og lyseblå nuancer. Det er som at være i is. Det glimter koldt i et dystopisk lydlandskab, der indimellem blusser op i skærende og isnende musik i et foruroligende og smukt univers. Det er sådan, melankoli er: foruroligende og smuk på én og samme tid
’Melancholia’ glimter smukt og klaustrofobisk ubehageligt
Verden er brast lige for øjnene af os, og tilbage står jeg med en sær følelse af forløsende kollaps.
Lars von Trier
af
Sonja Ferdinand
Oversættelse
Anja Behrens
Iscenesættelse
Ida Grarup
Scenografi og kostumedesign
SØS Gunver Ryberg
MUSIK
Uddrag af SØS Gunver Ryberg’s
kompositioner
Turpin Djurhuus
Lysdesign
Kim Engelbredt
lyddesign
Medvirkende
Rikke Lylloff, Mette Døssing, Jesper Lohmann, Hanne Windfeld, Mathias Rahbæk, Christian Hetland, Kjartan Hansen, Emil Busk Jensen
derudover medvirker
Axel Nymark / Karl Valdemar Asdahl
Kim Christin Borchardt, Rikke Cassøe, Rikke Nørgaard Christensen, Per Meldgaard Laursen, Mikkel Christian Egelund, Benjamin Hviid Larsen, Ingeborg Mate Holm, Ida Mathiassen
Melancholia handler om de to voksne søstre, Justine og Claire, der er hovedperson i hver deres del af historien.
Justines fortælling foregår på hendes bryllupsdag, hvor hun skal giftes med den spage Philip. Brylluppet er planlagt af og foregår hos Claire og hendes mand John, der også har betalt for gildet. Men Justine er alvorligt depressiv og har svært ved rigtigt at være til stede, til Johns store irritation. Scenen indtages i stedet af Justine og Claires for længst skilte forældre, hvis anspændte forhold går ud over stemningen. Selvom Justine føler skyld over ikke for alvor at kunne nyde det dyre bryllup, virker det samtidig som om alle gæsterne først og fremmest har deres egen dagsorden for øje til brylluppet, heriblandt Philips forlover Jack, der samtidig er Justines chef, som forsøger at malke hende for idéer til en kampagne i sit reklamebureau.
Anden del af Melancholia fokuserer på Claire og finder sted ikke længe efter brylluppet, stadig på Claire og Johns landsted. I del to bekymrer Claire sig om et nyt himmellegeme, en rød planet ved navn Melancholia, der er dukket op i solsystemet. Selvom astronomientusiasten John med videnskaben i ryggen forsikrer Claire om, at der ikke er fare på færde er hun urolig, og hun frygter, at jordens undergang er nær. Samtidig er det som om at den dybt depressive og udmattede Justine i takt med at Melancholia nærmer sig kommer til hægterne og finder ind i en tilstand af uhyggelig og destruktiv fred.
Søskendeforholdet ændres radikalt, da jordens undergang nærmer sig.
Lars von Trier (Information, maj 2011)For mig er det en slags happy ending, da verden holder op med at eksistere
Med Melancholia præsenterer Aarhus Teater for tredje gang en scenisk version af en Lars von Trier-film. Først Antichrist i 2010, og i 2018 var det den meget anmelderroste Dancer In the Dark.
Uddrag af interview med Lars von Trier af Per Juul Carlsen til Det Danske Filminstitut i 2011, om Melancholia:
Kan du huske der, hvor Jesper Fårekylling synger i slutningen af Disneys juleshow? På et tidspunkt kommer et rådyr gående for at lytte med, og inde bag øret på rådyret sidder der en kanin, der stikker hovedet frem. Det er dér omkring, den bevæger sig, den her film. Men selv for den lille kanin og den sindssygt irriterende fårekylling kommer Jorden til at gå under."
Von Trier ser ikke "Melancholia" som en film om Jordens og menneskehedens endeligt, men en film om menneskers forskellige ageren og reaktion under pres. Idéen til historien opstod i forbindelse med behandlingen af den depression, som Trier har kæmpet med i de seneste år. En terapeut fortalte ham en teori om, at depressive og melankolikere reagerer roligere i voldsomme situationer, mens "almindeligt glade" mennesker er mere tilbøjelige til at gå i panik. Melankolikerne er forberedt på situationen. De ved jo alligevel, at tingene er ad helvede til
Styrken i det mørke
Anja Behrens står for iscenesættelsen af Melancholia på Scala - en scene hun også iscenesatte den anmelderroste Ordet i 2020. Hendes arbejdsmetode er ret unik i at hendes fokus på mønstre og spillernes fysiske tilstedeværelse nærmest giver et filmisk og intimt resultat.
"Der, hvor jeg bliver rørt i hele den her undergangsfortælling, det er i søskende-kærligheden; at de i det værste moment oplever en transformation, et skifte. Fordi vi hele tiden opretholder konventionerne, de raske og dem som har styr på livet, har kontrollen, mens de syge og depressive skal væk og fikses af de raske. Men i Melancholia bliver spørgsmålet: hvilken kraft ligger og venter, hvis vi går ud fra, at alt har et potentiale? Hvis vi tør spørge, om ikke depressionerne har et potentiale?
Ikke for at sige at alle skal have en depression, det er en frygtelig sygdom, men helt arketypisk ligger der måske en anerkendelse af potentialer og i at lytte til noget, som er svært at holde ud, for at lære af det. Måske er det godt at standse og være i det og ikke fikse det, men holde ud og lytte til, hvad der sker for nogen.
Det, de to søstre er gode til, som også er meningen med mennesker, er at have den store empati for hinanden, og at de udvikler den for hinanden i den der krise. Og jeg synes, det kunne være smukt, hvis vi kunne mærke den voksende empati for hinanden i undergangen. Så det både er mørkt og varmt"