Julefeber
Store Scene

Store Scene

Dato & Pris

9. nov - 21. dec 2023
Billet inkl. gebyr: Kr. 160 – 375
Børn: Kr. 90

Varighed

ca. 2 t. 15 min. inkl. en pause

Aldersgruppe

Fra 6 år 


Julefeber

Årets familieforestilling er en magisk og smittende fortælling om venskabets kraft og modet til at være tro mod den, man er

Bjørns største ønske er at være som alle andre. Men når han hører musik, går hans krop amok og får ham til at danse helt ustyrligt. Det er vildt pinligt! Men måske er der faktisk magiske kræfter på spil? For da Bjørn, hans lillesøster, Gro, og deres far, Kalle, af pengenød må flytte ind på et stort teater i nattens mulm og mørke, møder Bjørn balletpigen Frede, og en helt ny verden åbner sig.

Vi ved, at julen er hjerternes fest. Men for nogle er den også familien og sammenholdets test. Sådan er det for Bjørn, Gro og Kalle. For mens julen traditionelt pynter sig med glimmer, gran og guirlander, er ikke alt i Julefeber, som det ser ud til at være. Her næres den ægte magi ikke af ydre stråleglans, men vokser i det indre, når man er tro mod den, man er.

Julefeber er en dramatisering af DRs julekalender-succes fra 2020 og byder på alt, hvad et lystent teaterhjerte kan begære. Vi glæder os til at fortsætte det vellykkede samarbejde med DR efter Aarhus Teaters udgave af Pagten i 2019.

I hovedrollen som Bjørn ses talentfulde Emil Busk Jensen og fængslende Mette Klakstein, er balletpigen Frede, mens Bjørn og Gros distræte og drømmende mormor spilles af elskelige Jannie Faurschou. Nanna Øland Fabricius (Oh Land) og Jesper Mechlenburgs storhit "Julefeber" får snefnuggene til at danse, og i smuk koreografi kan du opleve balletbørn fra Ballet Akademiet i Aarhus. Line Paulsen, der også stod bag Aarhus Teater udgave af Pagten, iscenesætter, og Mie Riis, der blev Reumert-nomineret for sit arbejde på Aarhus Teaters Alice i Eventyrland, skaber scenografi og kostumer. Det er tidligere husdramatiker Julie Petrine Glargaard, der dramatiserer, mens Ida Frost samler de koreografiske tråde.

Glæd jer til årets familieforestilling, hvor vi sætter alt på spil for at smitte små som store med ægte julefeber.

Forestillingen er støttet af CAC Fonden

Præsenteres i samarbejde med DR

Lær nissedansen til Julefeber

Til årets familieforestilling Julefeber skal vi have hele salen til at danse den magiske nissedans. 

Her viser koreograf Ida Frost, hvordan nissedansen ser ud på Aarhus Teater. Øv jer derhjemme og vær med til at sprede julemagi på Store Scene! 

I kan også skrue tempoet op og se Mille og Saga, der spiller Gro, vise hvordan nissendansen ser ud på Instagram og Tik Tok

 

aarhus teater julefeber emilia therese

Holdet bag

Rune Schjøtt-Wieth
Natasha Arthy
Mette Eike Neerlin
Forfattere
Julie Petrine Glargaard
DRAMATISERING
Line Paulsen
ISCENESÆTTELSE
Mie Riis
SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN
Ida Frost
KOREOGRAFI
Nanna Øland Fabricius, Jesper Mechlenburg
MUSIK AF
Anders Kjems
LYSDESIGN
Lars Gaarde
LYDDESIGN

Medvirkende

Emil Busk Jensen, Mette Klakstein, Saga Guld/Mille West Rasmussen
Jannie Faurschou, Peter Høgsbro, Marie Marschner, Anders Baggesen, Anne Plauborg, Ask Berntsen*, Emil Knutzon*,

Balletbørn fra Ballet Akademiet Aarhus:
Alberte Forslund Skovholm, Anna Hansen, Augusta Grau, Emily Rose Melgaard Christoffersen, Ida Raabyemagle Foged, Kamma Møllgaard Braad, Liva Sølgaard-Kyng, Lucy Antonie O'Leary

*Studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus
aarhus teater julefeber foto emilia therese

Kom først til nye forestillinger og events 

Aarhus Teaters nyhedsbrev udkommer hver weekend og er din smutvej til viden om teatret, nye forestillinger og ekstra events. 

I nyhedsbrevet giver vi dig et indblik i de tanker og ideer der er bag aktuelle forestillinger. Men det er også nyhedsbrevets modtagere, der først får besked om nye forestillinger på programmet. 

🎶 Jeg ser på digSer du dig selvAlt det du mærkerEr mere end bare en vild fantasiDrømme du vågner fraÆgte magiVokser i dig

Alt åbner op mere og mer'Tror du på den, du er

For du har fået julefeber 🎶

aarhus teater julefeber foto emilia therese
GODE RÅD TIL BØRNENE I SALEN
Se videoen hjemmefra

Teaterpædagog Sissel Worm Glass og skuespiller Nanna Bøttcher giver et par gode råd, erfaringer og anbefalinger med til at få den bedste oplevelse under overskrifterne: 

  • Forbered barnet på besøget
  • Liveoplevelsen går tættere på
  • Følg anbefalingerne vedrørende alder
  • Ryk sammen om hyggen
  • Lad barnet opleve uforstyrret
  • Tal med barnet om teateroplevelsen

I videoen anvendes billeder fra Pagten (2019/20)

Leg selv videre derhjemme

Julefeber handler om teatermagi og om at følge sin instinkter. Om at turde sætte sine vildeste fantasier fri. Sæt din egen fantasi fri og skab teatermagi derhjemme med et modelteater. 

Teatret kan købes til 30 kr. på Aarhus Teater - og så følger der et tegneark med, så du kan farve din egen scenografi. Måske endda selv tilføje noget?

Modelteatret passer til at små figurer, nisser fra vindueskarmen eller en lille bamse kan optræde! Eller sæt et postkort fra Julefeber ind og genfortæl forestillingen. Måske husker I forskellige detaljer? 

Kun fantasien sætter grænser!

Modelteater
Modelteater
Modelteater
aarhus teater julefeber foto emilia therese
aarhus teater julefeber foto emilia therese