Stiklingen
Dato
2. nov - 9. dec 2023
Pris inkl. gebyr
kr. 160
Varighed
ca. 2 timer og 30 min inkl. pause
Pan | Sult
Ny dramatisering af to moderne klassikere af Knut Hamsun, der med voldsom sanselighed skildrer antiheltens sjæl og psyke
Sult fra 1890 og Pan fra 1894 står i dag som den ombruste norske forfatter Knut Hamsuns mest slidstærke litterære bedrifter. To kraftfulde og saftspændte ungdomsværker, der i et lyrisk og sansemættet sprog fortæller om den utilpassede outsiders fremmedhed for verden og sig selv.
I Sult vandrer den fattige og navnløse hovedperson rundt i storbyens labyrint. Sulten gnaver i kroppen og får galskabens syner til at springe frem af underbevidstheden. Pan er et trekantsdrama fra det norske Nordlands store skove. Her lever jægeren Thomas Glahn dybt forbundet med naturen. I mødet med to unge kvinder, Edvarda og Eva, skal han ikke blot tackle kærligheden, men også civilisationen, og begge dele bringer ham tæt på at miste forstanden.
Selv om Sult og Pan foregår i forskellige miljøer, har de det til fælles, at de skildrer det irrationelle moderne menneskes drømme, sjælekvaler og rabiate følelsesudsving.
Ved at dramatisere to énaktere i én forestilling følger vi i samme spor som tidligere med forestillinger bygget på litterære forlæg af Stefan Zweig, Tove Ditlevsen og i sidste sæson Herman Bang. Alle har de spillet for fulde huse på Stiklingen.
Vi er på ny meget stolte af at give ordet og scenen til de nye talenter, som skal præge fremtidens scenekunst. Sult og Pan dramatiseres af henholdsvis Frida Lea Fugl og Johanne Kirstine Fall fra linjen for Dramatisk Skrivekunst ved Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Og to instruktørstuderende, Nanna Bruun og Lasse Lilleng fra Kunsthøgskolen i Oslo, sætter den kontroversielle Hamsuns skelsættende værker i scene.
OBS! Vi gør opmærksom på, at der er scener i forestillingen, som kan virke voldsomme. Læs mere om trigger advarsler.
En boblende udadvendt dobbeltopsætning
- Weekendavisen
Iscene (om Pan)
Efterlader sit publikum både emotionelt engageret og intellektuelt stimuleret.
Iscene (om hovedrollen i Sult)
Det er ganske enkelt meget længe siden, at jeg har set så overbevisende en præstation.
Atlas
Har en god portion nerve og fandenivoldskhed
WRDSMTH
En nyfortolkning af klassisk teater, der både ligner sig selv og opleves som noget helt andet.
Jyllands-posten (om Pan)
Enkel og gennemført
Jyllands-posten (om Sult)
En vild, utæmmet iscenesættelse
Kristeligt Dagblad
Har sans for ungdommens søgen efter nærhed og mening
"Se Pan og Sult for at opleve, hvad de nye talenter i scenekunsten kan, men også for at blive udfordret med, hvor forskelligt en forfatter kan præsenteres. Se forestillingen for at opleve, hvordan to forskellige æstetiske udtryk kan præsentere den menneskelige psyke, på den yderste rand"
- Ungt Teaterblod
Når det er bedst, er det intet mindre end fantastisk
Formidabelt skabt af Nordens nye generation af scenekunstnere
præsenteres i samarbejde med
- Den Danske Scenekunstskole
- Kunsthøgskolen i Oslo
Kort fortalt
Pan
Pan er en af Knut Hamsun mest kendte romaner fra 1894 og er på samme tid en både smuk og uhyggelig natur- og kærlighedsfortælling.
I Pan møder vi den tidligere løjtnant Thomas Glahn, der er flyttet til Nordlands store skove for at bo og jage i ensomhed. Her fortrylles han både af den vilde natur, men også af den nærtliggende bys kvinder: den lunefulde og velstående Edvarda og den kærlige og slavegjorte Eva.
Men problemerne myldrer frem. For Eva er gift med smeden, den bedrevidende Doktor bejler også til Edvarda og Edvardas far Hr. Mack er ikke glad for Løjtnantens udskejelser. Glahns opgør med både sig selv, hr. Mack og de to kvinder ender med at få fatale konsekvenser.
kort fortalt
Sult
Sult er Knut Hamsuns gennembrudsroman fra 1890 og en af de første modernistiske romaner i verdenslitteraturen.
I bogen møder vi en navnløs ung mand, der kæmper mod sulten og fattigdommen i den norske by Kristiania. Her vandrer han hvileløst rundt i jagten på mad og succes, og overvældes skiftevis af sin egen kunstneriske genialitet og sin egen usle tilstand.
Det ene øjeblik er vores hovedperson overstadig og lykkelig og i det næste øjeblik forbander han sin hårde og ubarmhjertige situation.
Alligevel opstår der i korte glimt muligheden for en anden og mere tilpasset tilværelse i mødet med kvinden Alaja, der er lige dele drøm og virkelighed og med Redaktøren, der pludselig vækker interesse for hans artikler.
Pan
Johanne Kirstine Fall*
DRAMATISERET AF
Nanna Bruun**
ISCENESÆTTELSE
Sult
Frida Lea Fugl*
DRAMATISERET AF
Lasse Lilleng**
ISCENESÆTTELSE
Mai Katsume
SCENOGRAFI
Kim Glud
LYSDESIGN
Aki Bech
LYDDESIGN
Sophus Dræby Jensen
Kompositioner på Pan
Medvirkende
Magnus Hald, Tryggvi Sæberg Björnsson, Amanda Friis Jürgensen, Minna Flyvholm Tode***
*Studerende ved DDSKS, Aarhus, Dramatisk Skrivekunst
**Studerende ved KHiO, Instruktion
***Studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus
Knut Hamsun
Forfatter Knut Hamsun (1859-1952) blev født i den lille norske by Garmostræet i Guldbrandsdalen og døbt Knut Pedersen. Hans forældre var af gammel bondeslægt, og jorden skulle vise sig at få en central betydning for hans liv og digte. Knut Pedersen tog senere gårdsnavnet Hamsund til sig, men i 1885 fik en tilfældig trykfejl ham til at vælge navnet Hamsun i stedet. Selvom Knut Hamsuns bøger gennem hele forfatterskabet har forskelligt fokus, er den høje lyriske kvalitet og indfølende beskrivelse af mennesket altid til stede.
Fra 1873 havde Knut Hamsun forskellige jobs som butiksmedhjælper, lærer og vejarbejder. I 1880’erne var han på to lange ophold i USA, hvor han arbejdede og blev inspireret til sine første litterære forsøg. I samme periode levede han også af flere omgang i Oslo – dengang Kristiania – hvor han oplevede sult og fattigdom.
Knut Hamsun fik sit store gennembrud som romanforfatter i 1890 med Sult, der som den eneste af Hamsuns bøger ikke foregår i eller nær naturen, men i Kristiania, hvor en ung digter sulter. Herefter fortsatte Hamsun sit vagabonderende liv og skrev op gennem 1890’erne flere romaner, blandt andre Pan (1894) og Victoria (1898). Fælles for Hamsuns bøger i den periode er et fokus på menneskets inderste følelser samt forholdet mellem individ og natur.
Knut Hamsun har været gift to gange, først med Bergljot Goepfert fra 1898-1906, siden med skuespilleren Marie Andersen, som han giftede sig med i 1909 og levede med resten af sit liv. De købte sammen gården Nørholm i Larvik, men Hamsun fortsatte alligevel livet igennem sin vagabondtilværelse. Han skrev også flere bøger, blandt andre Børn av Tiden (1913), Segelfoss By (1915) og Markens grøde (1917) - for sidstnævnte modtog han Nobelprisen i Litteratur i 1920.
Allerede før Norge blev besat af Tyskland i 1940, havde Knut Hamsun udvist beundring for Hitler, og han opfordrede efter besættelsen sine landsmænd til at stoppe deres modstand. I 1945 publicerede han desuden en stærkt rosende nekrolog over Hitler. Knut Hamsun blev retsforfulgt efter Tysklands nederlag i 1945, og tre år senere blev han dømt til at betale sin del af nazisternes kollektive erstatningsansvar. I 1949, 90 år gammel, udgav Knut Hamsun bogen Paa Gjengrodde Stier, der både er et forsvarsskrift, og en dybt personlig livsberetning.
Kilde: Litteratursiden.dk
Tidligere dobbelt-forestillinger med nye dramatiseringer af store forfatteres værker
Kærlighedens Forrykte Former
Stefan Zweigs Brændende hemmelighed (1911) og Følelsernes forvirring (1927).
Man vokser op
Tove Ditlevsens Man gjorde et barn fortræd (1941) og For barnets skyld (1946)
Bang
Herman Bangs Ved vejen (1886) og De Fire Djævle (1890)
Podcast: Litteratur på scenen
I podcasten Kulissen dykker vært og tilrettelægger Louise Sejr Højmark ned i de mange historier, der findes bag scenerne på Aarhus Teater.
Det er ikke kun dramatik, der bliver til scenekunst, men også litteratur, og dét er afsættet for denne episode af Kulissen: Lyt med, og bliv klogere på – blandt andet - hvordan man omsætter et litterært værk til en tekst, der fungerer på teaterscenen, samt hvornår og hvorfor tendensen med at sætte litteratur på scenen opstår.
En tur i teatret kan være med til at skabe øget trivsel i klassen. Ud af de vante rammer, en fælles oplevelse i teatermørket og den efterfølgende snak om det, der foregik på scenen. Det kan i sig selv være vældig værdifuldt for den enkelte og for hele klassen.
Flere forskningsprojekter viser desuden også, at inddragelse af scenekunst i undervisningen kan være med til at skabe øget læring, og at æstetiske læreprocesser har en klar effekt på børn og unges læring – og får dem til at blomstre. Både menneskeligt og fagligt. En tur i teatret kan altså være mere end ’flødeskum’ i en travl skolehverdag.